Træningshold For Hele Din Krop

Har du ondt i ryggen? Ondt i nakken? Eller vil du blot i gang med træning efter en operation?

På Skodsborg Fysioterapi tilbyder vi mange former for træning af din krop.

Skodsborg Fysioterapi skræddersyer træningstilbuddene til den enkelte. Der er mulighed for et individuelt træningsforløb, holdtræning på små hold i træningssal eller holdtræning i bassin. Al træning foregår med råd og vejledning fra professionelle behandlere.

Du bliver visiteret af fysioterapeuten, som her ud fra vurderer hvilken træningsform der vil gavne dig.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Langsom og grundig træning med fokus på styrke, smidighed, åndedræt og afspænding. Træningen kan bedst sammenlignes med yoga. Dette hold kan anbefales til alle patienter, uanset handicap.
  • Træningshold hvor der bliver fokuseret på kropsholdningen og styrke af kropsstammen. Træningen er en kombination af øvelsesterapi og pilates. Dette træningshold kræver, at deltagerne er i stand til at komme op og ned fra gulv.